Mennesker først, AI-klog: Sådan skalerer fantastiske organisationer

Den største konkurrencemæssige fordel i erhvervslivet i dag er ikke teknologi – det er, hvor intelligent du bruger dine medarbejdere. Kunstig intelligens (AI) kan forstærke denne fordel, men kun når mennesker kommer først. Det skyldes, at systemer kan kopieres fra den ene dag til den anden, mens et stærkt og engageret team fortsat er den ene fordel, dine konkurrenter ikke kan stjæle.

En klog mentor sagde engang til mig, at AI kun er nyttig, når den anvendes intelligent. Fjern den intelligente anvendelse – hvad enten det gælder AI eller de fleste produkter – og tilbage er enten noget ubrugeligt eller en belastning. Selv en tandbørste er farlig, hvis den bruges forkert.

Stiller vi de rigtige spørgsmål?

Når vi spørger, om AI er den nye revolution, eller om den vil halvere vores lønomkostninger, eller om den vil tage vores job fra os, stiller vi de forkerte spørgsmål. 

Det er på høje tid, at vi husker, at AI stadig er på et tidligt stadie i sin rolle i erhvervslivet og samfundet, at pendulet altid svinger, at det nye næsten altid finder en balance og symbiose med det, der allerede findes, og at AI faktisk ikke på egen hånd vil forvandle menneskeheden til tohovede rumvæsener, lige så lidt som tidligere innovationer som telefonen og internettet gjorde det. 

Kun mennesker kan forvandle et samfund. Forholdet mellem samfundet og AI i dag er en tidlig forelskelse, ikke et ægteskab, og det rummer al den lidenskab og ubalance, der kendetegner den første kærlighed.

Fjern AI, og du har … en verden uden AI. Fjern vaskemaskinerne, og du har en verden med bunker af vasketøj og vaskebrætter. Fjern det elektriske lys, og du har et helt samfund, der står i kø for at købe stearinlys. Men hvad er der tilbage, når du fjerner mennesker?

Ingenting, det er det, der er tilbage. En hylende, tom verden fuld af inaktive computere, stille vaskemaskiner og bjerge af ubrugte stearinlys.

Det er derfor, mennesker altid kommer først, hvorfor de altid vil være det vigtigste, og hvorfor du som leder bør bruge din sidste øre og din sidste smule energi på dine medarbejdere. Alle kan kopiere dit IT-system, købe den samme AI, som du købte, bruge det samme mærke vaskemaskine eller energieffektive belysning. Men ingen kan kopiere dine medarbejdere – medmindre du leder dem så dårligt, at du mister dem – og af den grund vil mennesket altid være den sidste ægte konkurrencemæssige fordel, du har i erhvervslivet.

Når det kortsigtede er så lysende, at vi er blinde for det langsigtede

Intelligente mennesker og en sund teamdynamik er også nøglen til intelligent anvendelse. Vi er alle nødt til at forstå nye teknologier som AI, efterhånden som de udvikler sig, og ingen foreslår, at vi skal ignorere AI's rolle i opbygningen af organisationer, lige så lidt som vi bør vende tilbage til stearinlys og vaskebrætter. Men den rigtige opbygning af virksomheder, teams og små og store organisationer kræver først og fremmest menneskeligt samarbejde. 

Jeg har personligt set denne dynamik udspille sig igen og igen hos klienter, for hvem vi gennemførte teamprogrammer baseret på organisationsforandringer, herunder IBM, Toyota, olympiske hold og udenrigsministeriet.

Teknologidebatten er ophedet netop fordi definitionerne ikke er fastlagt. De fleste organisationer har et kortsigtet syn på AI-intelligens, når det gælder opskalering, opbygning og genopbygning af organisationer, uanset hvad de siger. På dette tidspunkt i historien er de forelskede i det kortsigtede løfte om store besparelser på lønomkostninger, den største enkeltstående udgiftspost for næsten alle virksomheder. 

Forventning kontra virkelighed kontra eftertanke

Det utopiske syn – udtænkt mere i håb end med omtanke – vil vise sig at være mere kompliceret, end folk forventer, ligesom automatisering viste sig at være overraskende vanskelig, da vævemaskinen erstattede tusindvis af arbejdere i 1880'erne. Teknologien kom, men ikke med mirakuløs lethed. Arbejdsgiverne glemte, at vævemaskiner var dyre, let gik i stykker, ikke producerede noget, når de gik i stykker, hele tiden blev afløst af nyere modeller, var vanskelige at omstille, når markederne ændrede sig, og stadig krævede mange mennesker til vedligeholdelse og drift. 

Jeg har igen haft personlig erfaring med dette koncept hos en klient, en stor køretøjsproducent, da de kæmpede for at opretholde produktionen, samtidig med at de ombyggede automatiserede og robotiserede produktionslinjer for at holde trit med skiftende modeller.

Arbejderne fokuserer på deres side ikke på, hvor mange penge virksomheden håber at spare, men er i stedet mere bekymrede for deres job. De ser AI-argumentet fra et helt andet perspektiv, hvor de slet ikke får nogen lettelse fra arbejdspresset og deadlines, men blot øger deres produktionsmængde inden for de samme arbejdstimer, under lignende forhold og sandsynligvis med færre job – ligesom deres forgængere på væveriet. På det seneste har jeg talt med mange mellemledere, der er fanget i denne situation, overvældet af overfyldte e-mails og indbakker, samtidig med at deres job er truet.

Lad os være ærlige over for os selv…

Drømmen om at få den samme løn for mindre arbejde, fordi arbejdet er blevet automatiseret, er en ønskedrøm, der er lige så gammel som selve arbejdspladsen. Det giver ganske enkelt ingen økonomisk mening for arbejdsgiveren. Arbejdsgivere vil altid forsøge at få den størst mulige mængde arbejde for den mindst mulige investering i lønomkostninger, af samme grund som et vandglas altid fyldes til randen igen, når det nedsænkes i en spand. Glasset fyldes ikke på magisk vis kun halvt, fordi spanden er blevet ændret. Og der er en endeløs forsyning af overfyldte spande i enhver virksomhed. 

Intelligente organisationer ved dette. De ved også, at alle organisationer ånder, uanset teknologier, og hovedsageligt som følge af markedskræfter. Nogle dage trækker de vejret ind og ansætter medarbejdere for at påtage sig nye eller udvidede opgaver. Andre dage ånder de ud og afskediger medarbejdere for at slanke sig til nye udfordringer eller ændrede omstændigheder.

Denne ind- og udåndingsproces er vedvarende, og kloge strategiske ledere ser og planlægger efter den i stedet for at gå i panik ved hver ind- og udånding. Ingen ved, hvad den kortsigtede nettoeffekt af AI reelt bliver – vil antallet af job i sidste ende stige eller falde? – og de forstår de langsigtede effekter endnu mindre.

Hvis du nogensinde har set Venus Williams spille tennis, ved du, hvordan kloge organisationer håndterer denne virkelighed. Venus var på toppen af sin karriere en spiller, der holdt sig centralt på banen, hvilket betyder, at hun søgte mod midten af banen for at have maksimal fleksibilitet og samme afstand at bevæge sig, uanset hvor bolden landede. 

Kloge ledere håndterer et ustabilt, forstyrret og stærkt fraktalt miljø ved at udvikle deres organisationer i balance mellem kravene fra opgaver og intellekt på den ene side og ånd og følelser på den anden. Opgaver og intellekt er afgørende for at løse de daglige arbejdsopgaver og forholde sig til virksomhedens “støj”, men ånd og følelser er afgørende for menneskers behov, loyalitet, fastholdelse og optimering. Når rivaliserende spillere tabte til Venus Williams, skyldtes det næsten altid, at de glemte balancen på midten af banen og blev “fastlåst” i det ene eller det andet hjørne af banen, så de kom for langt væk fra spillet til at kunne reagere fleksibelt.

Fokuser på dine allierede… de virkelige

Hold dig derfor fra fjollede diskussioner om, hvorvidt AI er godt eller dårligt. Virkeligheden er, at det er her. Og den anden virkelighed er, at dine medarbejdere er langt vigtigere – det har de altid været. Når du skalerer, genkalibrerer og tilpasser din organisation for at håndtere presset fra ændringer i regeringens retningslinjer, omkostningskontrol, skiftende markeder og virkeligheden kontra hypen omkring nye og gamle teknologier som AI, skal du spille centralt på banen. 

Tag imod gode råd fra dine gode medarbejdere – dem, du har fastholdt ved at investere massivt i dem – så vil du kunne forblive i en position, hvor du kan bevæge dig mod spillet, uanset hvor markedsdynamikken ender. Du vil naturligvis bruge teknologi til at hjælpe med det, men husk, at teknologi er en god tjener og en dårlig herre.

Investér, investér, investér i mennesket. Jeg lover, at resultaterne vil overraske dig.

Abonnér for mere

Glem ikke at tilmelde dig vores nyhedsbrev for flere ressourcer og vejledninger om produktledelse samt de nyeste podcasts, interviews og andre indsigter fra brancheledere og eksperter.