Kvinder i teknologi: Celia Wanderley om de 5 ting, du skal bruge for at udvikle fantastiske produkter

I øjeblikket identificerer kun omkring 1 ud af 4 medarbejdere i teknologibranchen sig som kvinde. Så hvad skal der til for at skabe en succesfuld karriere som kvinde inden for teknologi? I denne interviewserie kaldet Kvinder i teknologi talte vi med succesfulde ledere i teknologibranchen for at dele historier og indsigter om, hvad de gjorde for at skabe blomstrende karrierer. Vi diskuterer også de nødvendige skridt for at skabe et fantastisk teknologiprodukt. Som en del af denne serie talte jeg med Celia Wanderley, CTO hos AltaML.

Celia har bachelor- og kandidatgrader i datalogi og har over 25 års erfaring inden for teknologi, forretning og managementrådgivning, herunder ledende stillinger på højt niveau. Hun har solide kompetencer inden for digital transformation, virksomhedsarkitektur, data- og løsningsarkitektur, strategisk planlægning, levering af IT-tjenester samt program- og projektledelse, og hun har omfattende erfaring med ledelse af og levering i forbindelse med store og komplekse teknologiske transformationsprogrammer. Før hun kom til AltaML, arbejdede Celia for Deloitte Consulting inden for området Teknologistrategi og -transformation og var med til at lede arkitekturafdelingen for Deloitte Canada. 

Mange tak, fordi du vil deltage i denne interviewserie! Før vi går i gang, vil vores læsere gerne vide mere om dig. Kan du fortælle os en historie om, hvad der førte dig ind på netop denne karrierevej?

Det er nok værd først at dykke ned i lidt baggrund og perspektiv. Jeg voksede op i Brasilien, i en af landets fattigste stater. Alle mine bedsteforældre var landmænd, og kun få af mine tanter og onkler havde adgang til en uddannelse på gymnasieniveau. Det var derfor op til min generation at stræbe efter en  videregående uddannelse.

I en familie med fætre og kusiner fra 20 søskende på min fars side og syv på min mors side var jeg en af de første, der blev færdiguddannet fra universitetet. Grunden til, at denne baggrund er vigtig, er, at presset på mig var ekstremt stort, da det blev tid til at vælge en karrierevej. Jeg havde altid klaret mig godt i skolen i alle fag, så der var en enorm forventning om, at jeg skulle søge ind på medicinstudiet – det kunne ikke have ligget længere fra mine interesser.

Selvom jeg virkelig nød de fleste fag, var det i matematik og fysik, at jeg fandt lysten til at gå i dybden. Oprindeligt ville jeg læse til ingeniør – indtil jeg fik mulighed for at høre et foredrag, som en professor i datalogi holdt på min skole. Han fokuserede udelukkende på kunstig intelligens, og jeg var solgt. Det sjove her er, at jeg aldrig havde rørt en computer i mit liv … så jeg tog et spring ud i det ukendte i håbet om, at det ville være et felt, jeg var villig til at vie hele mit professionelle liv til.

Kan du fortælle om en sjov fejl, du begik, da du lige var begyndt, og hvilken lektie du lærte som følge heraf?

Fejl er en iboende del af rejsen, og uanset om det er, når vi lige er begyndt, eller når vi har årtiers erfaring, bliver vi ved med at begå dem! Jeg formoder, at det er det, der gør rejsen interessant – altså det faktum, at der altid er mere at lære.

Når jeg alligevel gennemgår minderne, har jeg svært ved at huske den  “sjoveste” fejl, men måske var der nogle “pinlige” fejl?!

Gennem hele mit liv har jeg været ret følelsesladet. Jeg er den type person, der græder, når jeg ser en tv-reklame. Det er blevet bedre med alderen, men ikke ret meget. Jeg husker en episode, hvor jeg arbejdede sammen med min specialevejleder, og han gav mig noget meget nøgtern feedback på et stykke arbejde, jeg havde færdiggjort. Jeg husker, at jeg græd foran ham og derefter græd endnu mere, fordi jeg var så flov over, at jeg græd.

Da jeg begyndte at se tilbage på det og forsøge at forstå, hvorfor det var sket, hjalp det mig virkelig med at få perspektiv. Den lektie, jeg lærte, var, at jeg havde et udviklingsområde, som jeg var nødt til at arbejde med, hvis jeg skulle have nogen chance for at få en succesfuld karriere og helt ærligt også et lykkeligt liv. Liv og karrierer indebærer risici, udfordringer og fiaskoer. Hvis jeg lukkede mig ude fra disse oplevelser, fordi jeg ikke kunne håndtere konstruktiv feedback, ville det betyde, at jeg gik glip af alt for mange muligheder. 

Hvad føler du har været det øjeblik, der ‘definerede’ din karriere? Vi vil meget gerne høre om optakten, hvad der skete, og hvilken indvirkning det havde på dit liv.

På nogle måder føler jeg, at der var flere, men jeg vil vælge ét at tale om her i håbet om, at det kan hjælpe andre.

Efter at være immigreret til Canada arbejdede jeg i et job, der viste sig at være meget anderledes end det, jeg havde forestillet mig, og jeg var ret ulykkelig. Ironien var, at jobbeskrivelsen var perfekt, ansøgningsprocessen var meget konkurrencepræget, og lønnen og arbejdsforholdene var næsten svære at tro på for en nyankommen immigrant. Jeg følte mig utroligt heldig over at være blevet valgt.

Efterhånden som min utilfredshed med jobbet voksede, dukkede der en meget spændende mulighed op, og det var min mand, der gjorde mig opmærksom på den. Jeg afviste den meget hurtigt, fordi jobbeskrivelsen fremhævede kendskab til en bestemt teknologi som et krav, og jeg havde aldrig arbejdet med den før. Jeg var klar til at fortsætte og lade muligheden passere. Det krævede, at andre mennesker udfordrede mig, før jeg kom til fornuft, eftersom det værste, der kunne ske, var, at jeg ikke blev valgt.

Det viste sig, at jeg søgte stillingen og konkurrerede ikke kun med eksterne kandidater, men også med en intern kandidat, som oprindeligt var udset til at blive valgt. I sidste ende blev jeg valgt til jobbet. Det viste sig at blive en fantastisk oplevelse, hvor jeg mødte fantastiske og utroligt intelligente mennesker. Dette kapitel i mit liv førte mig videre til det, jeg betragter som  fase to i min karriere. Det lærte mig enormt meget om at tage risici og opbygge selvtillid, for mange af de færdigheder, vi har, kan overføres, og med hårdt arbejde og de rette omgivelser kan vi altid blive bedre.

Kan du fortælle os om de svære tider, du stod over for, da du lige var begyndt på din rejse? Overvejede du nogensinde at give op?

Drivkraften til at holde fast og få succes har altid været dybt forankret i mig, så jeg kan med sikkerhed sige, at jeg ikke er typen, der “giver op”.

Der er også en personlig historie, som altid har gjort indtryk på mig. Min mor opgav sine karrieredrømme, da hun blev gift. Hun fortrød det altid og talte konstant om at vende tilbage til arbejdsmarkedet. Hun havde kræft og døde, da jeg stadig var et lille barn, så hun fik aldrig mulighed for at opfylde de drømme. Jeg husker, at hun ofte sagde: “Når jeg får det bedre, er det det første, jeg vil gøre.”

Med den oplevelse i en tidlig alder var jeg meget beslutsom med hensyn til, at der ikke var tid at spilde. 

Hvis jeg ville gøre noget, ville jeg ikke vente til næste dag, for det var ikke sikkert, at den dag kom.

For at realisere mine egne karrieredrømme måtte jeg flytte hjemmefra, fra min by, min stat og senere mit land. Hver flytning medførte sine egne bekymringer, usikkerheder og udfordringer, men den hjalp mig med at opbygge modstandskraft og lærte mig at være indforstået med at være ydmyg og med ikke at kunne kontrollere hvert skridt i mit liv. 

Vi vil meget gerne vide lidt om jeres virksomhed. Hvilket problem hjælper jeres virksomhed med at løse? Hvordan hjælper jeres virksomhed mennesker? 

AltaML er et studie for anvendt AI og sandsynligvis den største rendyrkede virksomhed inden for anvendt AI i Canada.

Vores virksomhed har to sider; på serviceområdet skaber vi skræddersyede softwareløsninger til kunder på virksomhedsniveau i den private og offentlige sektor. På ventureområdet udvikler og udskiller vi virksomheder, der bygger og sælger AI-baserede produkter inden for specifikke brancher. Vores arbejde er styret af vores formål, “At løfte menneskeligt potentiale gennem AI”, og det primære problem, vi hjælper med at løse, er at øge anvendelsen af AI i traditionelle brancher, så disse brancher kan udnytte AI fuldt ud som en horisontal mulig­gører. Der er et enormt uudnyttet potentiale for at øge produktivitet og effektivitet samt transformere tjenester på tværs af alle brancher ved at udnytte data til at give enkeltpersoner og virksomheder mulighed for at træffe bedre beslutninger. 

Hvis nogen ønsker at lede en fantastisk virksomhed og skabe fantastiske produkter, hvilken egenskab er så den vigtigste, at personen har, og hvilke vaner eller adfærd vil du foreslå for at udvikle netop denne egenskab?

Hos AltaML bruger vi et sæt kerneværdier, der fremhæver en række adfærdsmønstre, som vi mener er afgørende for at få succes—ihærdig, ydmyg, smidig og glad. I en verden, hvor forandring er konstant, og hvor innovationshastigheden fortsætter med at stige, kræver det at opbygge fantastiske produkter og virksomheder, at ledere er omstillingsparate og aldrig tager noget for givet. Vi skal altid søge at forstå, hvordan vi kan blive en bedre version af os selv, hvilket jeg kalder at være en “ubestridt leder”, og være smidige og ydmyge nok til at ændre kurs efter behov. At få succes i bestræbelserne på at opnå ubestridt lederskab kræver, at man øver sig i bevidsthed og sårbarhed for virkelig at kunne se, hvad der foregår omkring en, og handle, når der er behov for forandring.

Lad os tale om teams. Hvilken strategi eller ramme for teamledelse har du fundet særligt nyttig i produktudviklingsprocessen?

Vi har tilpasset flere versioner af smidige rammeværker for at skabe en produktudviklingsproces, der søger at inddrage kundens stemme i hvert eneste trin for at mindske risikoen for at forelske sig i produkter, der ikke har et marked. I denne proces får teams beføjelse til at træffe de detaljerede beslutninger, der er nødvendige for at præstere på højeste niveau. Vi tidsafgrænser de fleste faser i processen for at skabe et miljø med højt tempo, der tvinger resultater frem, og vi forsøger at modstå trangen til at nå perfektion. Vi taler konstant om, at “færdigt er bedre end perfekt”.

Når du tænker på det stærkeste team, du nogensinde har arbejdet med, hvorfor tror du så, at teamet fungerede så godt sammen?

Jeg betragter mig selv som ekstremt heldig over at have haft mulighed for at arbejde med og/eller være med til at opbygge højtydende teams gennem det meste af min karriere.

Højtydende teams består af højtydende individer og har et miljø, hvor der hverken er behov for eller plads til detailstyring. Lederen sætter tonen og fjerner de forhindringer, der opstår, men teamet er i høj grad selvstyrende og fokuseret på at nå de resultater, der er fastlagt og aftalt. Det kræver en fælles forståelse af missionen samt en følelse af tilhørsforhold, værdi og formål.

For nogle år siden blev jeg bedt om at lede et stort teknologibaseret transformationsprogram, der omfattede fuld digitalisering af processer og en nytænkning af samspillet med interne og eksterne interessenter i en meget stor organisation. I den forbindelse var jeg i stand til at opbygge og lede et team, hvor hver enkelt ikke blot havde kundens bedste interesse for øje, men også teamets.

Arbejdstiden var ofte lang, men vi var i stand til at nå hvert eneste fastsatte mål. Vi formåede at opbygge et forhold til kunden, som fik det til at føles, som om vi alle var ét stort team, fuldt ud enige om den samme mission: at støtte og muliggøre forandringen til gavn for organisationen og dens medlemmer.

Hvis du kun havde ét softwareværktøj i dit arsenal, hvilket skulle det så være, hvorfor, og hvilke andre værktøjer anser du for at være afgørende for opgaven?

Det er et meget svært spørgsmål, da det i høj grad afhænger af, hvad man arbejder med. I min nuværende rolle skulle det være et værktøj til samarbejde og kommunikation som en del af en produktivitetspakke. Tiden, hvor arbejdet blev udført helt uafhængigt, er for længst forbi. Evnen til at samarbejde i realtid og inddrage forskellige perspektiver fører til stærkere idéer, strategier og planer.

I betragtning af det felt, jeg arbejder inden for, og det, jeg ser ske, ville det naturligvis være forkert af mig ikke også at sige, at jeg tror, at AI i en ikke alt for fjern fremtid vil være en del af stort set al den software, vi bruger. Det vil føre til en anderledes måde at interagere med disse værktøjer på sammenlignet med det, vi historisk har været vant til. 

Lad os tale om fritid. Hvad er din foretrukne praksis eller dit ritual for at forebygge udbrændthed?

Jeg bliver ofte mindet om, at min arbejdsmoral og mine arbejdsvaner er meget krævende, i en sådan grad at folk omkring mig bekymrer sig om, at jeg bliver udbrændt. Mit sædvanlige svar er, at denne adfærd er drevet af, hvor højt jeg elsker det arbejde, jeg udfører.

Der er dog nogle få praksisser, jeg benytter for at opnå en bedre balance mellem arbejde og privatliv. Den første er at fokusere på familie og venner. Jeg elsker vores ritualer, der kræver, at vi tilbringer tid sammen som familie, og jeg elsker at være social sammen med vores store vennegruppe. Det skaber et naturligt behov for at tilbringe tid væk fra arbejdet.

En anden praksis, som jeg har fundet meget effektiv, er yoga. Det tvinger sindet til at fokusere på noget andet, og jeg føler, at det genopretter min balance og genoplader min energi.

Hvad er ifølge din erfaring dine “5 nødvendige trin til at skabe fantastiske teknologiprodukter”?

1. Bekræft, at der vil være kunder, som vil elske det. 

Mange gange begynder vi med teknologien, men det er i virkeligheden ligegyldigt, hvor succesfuld eller sofistikeret teknologien er, hvis ingen vil bruge den og elske den.

2. Bekræft, at der vil være en måde at tjene penge på det.

Hvis nogen elsker det, men der ikke er nogen vej til at tjene penge på det, bliver det svært at overleve.

3. Bekræft, at det vil fastholde brugerne i tilstrækkelig grad til, at indtjeningen bliver bæredygtig.

Hvis indtjeningen ikke er bæredygtig, fordi produktet ikke fastholder brugerne, vil produktets levetid være begrænset. Vi er nødt til at have noget, som kunderne bliver ved med at vende tilbage til. 

4. Bekræft den tekniske gennemførlighed.

Når vi ved, at der vil være kunder, og at der er en bæredygtig vej til indtjening, bør vi tage skridt til at bekræfte, at konceptet er gennemførligt, og at vi faktisk kan bygge produktet. En prototype, der fokuserer på de største tekniske risici, kan være tilstrækkelig til at bevise det.

5. Udgiv det så tidligt som muligt, og fortsæt med at forbedre det baseret på reel kundefeedback.

Det er let at falde i fælden med at vente med at give kunderne noget i hænderne, fordi der altid er én ting mere, vi kan gøre for at gøre produktet bedre. Risikoen er, at vi lægger kræfter det forkerte sted og går glip af muligheden for at lade kundefeedback vise vejen.

Er du i øjeblikket tilfreds med status quo for kvinder inden for teknologi? Hvilke specifikke ændringer mener du er nødvendige for at ændre status quo?

Status quo er tydeligvis ikke dér, hvor vi har brug for at være. Fra jeg begyndte i branchen for mere end to årtier siden og frem til i dag viser tallene ikke megen forbedring. Vi har brug for flere forbilleder, mentorordninger og sponsorer. Det vil ikke være tilstrækkeligt blot at vente på, at tingene gradvist ændrer sig. Vi går glip af en enorm mulighed ved at have så få kvinder repræsenteret inden for teknologi og også i ledende stillinger. Både mænd og kvinder i ledende stillinger skal have mangfoldighed for øje og gøre deres del for at støtte forandringen. Det bør begynde i barndommen, i familier og skoler, og fortsætte hele vejen til universiteter og arbejdspladser. 

Er der en person i verden, som du ville elske at spise privat morgenmad eller frokost med, og hvorfor?

Et navn, der falder mig ind fra branchen, er Satya Nadella, Microsofts administrerende direktør. Historien om, hvordan han gradvist steg i graderne, den ydmyghed, hvormed han bærer sig ad, de personlige historier om hans opvækst, hans familie, hans vision og den kultur, han har været i stand til at fremme hos Microsoft, siden han tiltrådte, har alt sammen været ganske fascinerende og inspirerende. 

Hvis du vil have mere indhold som dette, kan du abonnere på nyhedsbrevet fra The CPO Club.